TV Lillebælt

TV Lillebælt

Kolding Vejle Fredericia Odense Middelfart Assens

Opfordring: Send gækkebrev til plejehjemmene!

Opfordring: Send gækkebrev til plejehjemmene!

PR-foto

En ukendt, uvis og usikker hverdag uden besøg og fælles påskefrokost, ændret kontakt med personalet, uvante dagsrytmer, nervøsitet for at blive syg; det er hård hverdagskost for mange ældre på Kolding Kommunens plejehjem lige nu.

Ældre på plejehjem vil blive glade, berørte og mindes glade stunder over at modtage et gækkebrev eller et påskekort!

Kolding Kommune opfordrer til at børn, forældre, ja alle borgere som har lyst til at glæde de ældre, at sende et gækkebrev eller påskekort til et af plejehjemmene.

Brevene kan sendes til plejehjemmet eller lægges i deres postkasse uden for plejehjemmet, senest fredag den 3. april kl. 12.00. Konvolutten mærkes ”påskebrev”.

Uanset om gækkebrevet eller påskekortet er hjemmelavet eller købt, om der skrives en personlig hilsen, et vers eller andet, så vil det være med til at bringe lidt påskestemning hos vores ældre.

Brevene vil blive udleveret til beboerne fra mandag den 6 april og hen over påsken.

På blandt andet Kolding Kommunes hjemmeside og Facebookside, vil det blive offentliggjort hvor mange breve, der samlet set er modtaget på plejehjemmene. Der vil også vises billeder hvor borgere modtager brevene. Stadsarkivet i Kolding vil også få oplyst antal på indsendte breve samt foto af borgere der modtager brevene, så det kan dokumenteres for eftertiden, hvordan borgere i Kolding kommune også tænkte på de ældre under Coronavirussen i 2020.

På trods af vi ikke kan give påskeæg, så håber kommunen alligevel, at borgerne vil tage udfordringen op.