Landbomuseet Kolding har fået nyt køkken

Vinteren er gået med, at mange dygtige frivillige har brugt mange timer på at realisere drømmen om et professionelt køkken til Stalden, som udlejes til festlige arrangementer.

Den kan tage op til 100 personer. Udover køkkenet har de også opført et nyt grovkøkken, hvor man har gravet gulvet op og fået lavet nyt gulv med varme i. I køkkenet er der en stor induktions-kogeplade, en industrikaffemaskine og industriopvaskemaskine. Der er også et dobbelt ovnarrangement. Der er lavet nye elinstallationer, så man ikke risikerer, at der sker overbelastninger på lysnettet.

Resultatet er blevet et rigtigt flot og særdeles anvendeligt køkken. Jubilæumsfonden har doneret kr. 50.000 til Landbomuseets nye køkken – udtaler Otto Krogh formand for Landbomuseet Kolding.

Uanset hvilken type fest man har tænkt sig at afholde, kan man roligt sige at køkkenfaciliteterne er helt up to-date. Der skal lyde en stor tak til alle frivillige, som har deltaget.

Annonce

Blaissac Bordeaux Rosé 2019


Kun 10 kr * Normal-pris: 99,00 kr

* Tilbuddet gælder ved køb af varer for mindst 599 kr.
Begrænset antal. 1 flaske pr kunde. Rabatten trækkes fra i ordren.