16. august 2020 Slået fra Af TV Lillebaelt

Alternativ afvikling af Stafet For Livet

Vejle: Alternativ afvikling af Stafet For Livet

I Vejle blev der lørdag afholdt et arrangement i en noget anderledes udgave end vanlig. Det var sjette år med Stafet For Livet og i en tid med pandemi var det uden tilskuere på byens atletikstadion.

Formand for Stafet For Livet hedder Karen Bloch og hun fortæller:

Annonce



Det er jo et arrangement for kræftramte og deres pårørende, samt for de hold, der bakker op om sagen. Og det er meget anderledes i år fordi sidste år var vi 1221 her på stadion og i år er vi maksimalt 100 personer. Det har vi simpelthen talt og talt og gjort ved for at sikre, at vi kun blev 100, men vi håber alligevel at få en fest for livet.

Alternativ afvikling af Stafet For Livet

Udover fighterne var der også en masse hold, der deltog i stafetten.

Cilia Nielsen er kasserer for Stafet For Livet og hun fortæller:

Vi har 24 hold og de løber så rundt forskellige steder i Vejle og udenfor byen, hvor de har valgt at have base et bestemt sted. Det kan være i deres egen have eller ude i en skov og så har de base der og har et sammenhold, hvor de løber rundt sammen.

Vejle første viceborgmester, Dan Arnløv Jørgensen holdt en tale før startskuddet og sagde bl.a. andet:

Stort velkommen allesammen til Stafet For Livet i lidt mærkelige omstændigheder, men har vi ikke snart i år vænnet os til, at alt er lidt mærkeligt og anderledes. 2020 er et af de år vi vil huske i mange år. Jeg synes at det er flot, at der er så mange i både gule bluser, hvide bluser og i civil, der er mødt frem i dag for at markere, trods corona. Jeg synes at det er endnu flottere at der er så mange, der tonser rundt i skove, gader og stræder hver for sig for at støtte op om det her projekt i hele landet. Jeg synes at det er helt fantastisk.

Alternativ afvikling af Stafet For Livet