TV Lillebælt
Foto: Rigspolitiet

Døgnrapport onsdag den 8. maj 2019

9. maj 2019 Slået fra Af Michael Jacobsen

Uddrag af døgnrapporten

Middelfart

Indbrud i garage/udhus
5580 Nørre Aaby – Østervangen
Anmeldt: 08/05/2019 10:03
Sket: 07/05/2019 21:30 – 08/05/2019 07:30
Indstigning via uaflåst dør til udhus. Stjålet 4 stk. dæk mrk. Continental og 4 stk. fælge. Udhuset var beliggende for enden af carport.

Tyveri fra personbil 
5500 Middelfart – Teglgårdsparken
Anmeldt: 08/05/2019 13:21
Sket: 07/05/2019 15:00 – 08/05/2019 07:00
Peugeot 308, koksgrå. Ukendt gerningsmand havde knust rude foran i passagersiden. Ydermere var låsen forsøgt opbrudt med et koben. Intet stjålet.

Tyveri fra personbil
5500 Middelfart – Teglgårdsparken
Anmeldt: 08/05/2019 13:26
Sket: 07/05/2019 15:00 – 08/05/2019 07:00
Ford Focus, koksgrå. Ukendt gerningsmand havde knust rude foran i passagersiden. Låsen forsøgt opbrudt. Herefter var der stjålet lille sort taske indeholdende: 2 brændstofkort.




Nyborg

Hærværk
5800 Nyborg – Ringvej
Anmeldt: 08/05/2019 14:47
Sket: 04/05/2019 21:00 – 07/05/2019 09:30
Mazda, hvid, personbil. Bilen havde holdt på p-plads. Ukendt gerningsmand havde med skarp genstand, lavet en ridse på 5 cm. ved venstre fordør. 

Odense

Indbrud i forretning
5000 Odense C – Læssøegade
Anmeldt: 08/05/2019 08:04
Sket: 07/05/2019 18:00 – 07/05/2019 20:30
Ukendt gerningsmand havde på ukendt vis skaffet sig adgang via aflåst hoveddør ind til opgangen. Herefter havde gerningsmanden skaffet sig adgang via ulåst dør ind til butikkens baglokale. Fra baglokale stjålet brun dame skuldertaske af mrk. Michael Kors.

Indbrud i privat beboelse
5240 Odense NØ – Biskorupvej
Anmeldt: 08/05/2019 10:29
Sket: 08/05/2019 00:25
Ukendte gerningsmænd havde aflistet og knust rude indtil kontor. Ingen indstigning, da gerningsmændene formentlig blev forstyrret. Forurettede sad i stuen og så fjernsyn, da der hørtes larm fra kontoret. Da forurettede kom ind på kontoret, var gerningsmændene væk. Fra uaflåst redskabsskur, beliggende langs med vejen, stjålet værktøj. Forurettede havde endnu ikke overblik hvad der var stjålet. 

Tyveri af taske/bagage
5000 Odense C – Østre Stationsvej
Anmeldt: 08/05/2019 09:33
Sket: 06/05/2019 17:00 – 06/05/2019 18:00
Fra cykelstyr stjålet: sort net pose af mrk. Dr. Adams indeholdende, bærbar af mrk. Lenovo, sort pung indeholdende med kontanter. Forurettede holdt stille på sin cykel i lyskrydset, hvor en ukendt ung mand stjal nettet. Nettet hang på forurettedes cykelstyr. Intet signalement.

Tyveri fra personbil
5230 Odense M – Bergsvej
Anmeldt: 08/05/2019 14:36
Sket: 03/05/2019 09:00 – 06/05/2019 06:30
Kia, sølvgrå, personbil, årgang 2003. Bilen havde holdt parkeret på gaden ved ovennævnte adresse. Ukendt gerningsmand havde opbrudt bilens højre fordør, med ukendt genstand. Stjålet: Solbriller mrk. Ukendt, hele bilen gennemrodet. 

Tyveri fra lastbil/varebil
5250 Odense SV – Sanderumvej
Anmeldt: 08/05/2019 10:10
Sket: 02/05/2019 15:00 – 03/05/2019 07:00
Renault Master, hvid, varebil. Bilen havde holdt aflåst på. Knust bagrude og derefter foretaget indrækning, således bagdøren blev åbnet indefra. Fra bilen var der blevet stjålet en generator, en installationstester, en jordkæde, en ildslukker, en forlængerledninger, en taske med blandet håndværktøj og en afstandsmåler.

Hærværk
5000 Odense C – Heltzensgade
Anmeldt: 08/05/2019 17:30
Sket: 07/05/2019 18:00 – 08/05/2019 16:00
Mørkegrå, Skoda Citigo, personbil. Ukendt gerningsmand havde hældt lim over forruden på køretøjet.

Hærværk
5240 Odense NØ – Lærkeparken
Anmeldt: 08/05/2019 20:16
Sket: 08/05/2019 20:16
Sten kastet mod vindue. På stedet konstateredes det af patrulje, at der var tale om en ca. 2x2x3 cm. stor stet, som var kastet fra det grønne område umiddelbart udfor altanen, mod forsats-vindue. Stenen havde dog foruden skade på altanens rude også forårsaget skader på stue-vindue. 

Svendborg

Indbrud i øvrigt
5700 Svendborg – Håndværkervænget
Anmeldt: 08/05/2019 05:16
Sket: 07/05/2019 18:00 – 08/05/2019 05:16
Indbrud i værksted samt tilhørende kontor. Der er bl.a. stjålet to mindre pengeskabe. Indgang: Vindue, opbrudt med koben. Færden: I frokoststue og kontor. 

Indbrud i privat beboelse
5700 Svendborg – Illumøvej
Anmeldt: 08/05/2019 17:28
Sket: 08/05/2019 14:58 – 08/05/2019 18:50
Indbrud i villa og skaffet sig adgang ved knusning af rude og herfra, via indrækning, kunne aktivere den indvendige vider og derved skaffe sig adgang. Alle rum gennemrodede og skuffer og skabe åbnet og ligeledes gennemrodede. Stjålet en bærbar pc samt en tablet. Ellers ikke overblik.