31. juli 2021 Slået fra Af TV Lillebaelt

Drag Queen satte gang i løjerne

Vejle: Drag Queen satte gang i løjerne

Fredag eftermiddag blev der afholdt bankospil i Spinderihallerne i Vejle, hvor Miss OTB var en underholdende gæst, som råbte tallene op. Hun er en Drag Queen og havde noget af en flot dragt på, som dog hurtigt blev smidt til en omgang striptease.

Linette Linde fortæller:

Annonce



Vestbyens Torv er en samlingspunkt for vestbyens borger og Vejle generelt. Det er en måde at vise, hvad Spinderihallerne egentligt kan tilbyde borgerne i forbindelse med fællesskaber og samlinger og den måde at hygge sig på i sommerferien.

Drag Queen satte gang i løjerne
Linette Linde, Spinderihallerne i Vejle

Hvor længe har det her været afviklet ?

I fire uger fra torsdag til lørdag har vi haft Vestbyens Torv kørende og sammenlagt med lidt indendørs aktiviteter. F.eks. FabLab og sandkasse og caféen har været åbent inde i Spinderihallerne.

Og så har I bankospil i aften ?

Det er med fantastiske gode præmier og har været noget af det mest besøgte events hernede. Aftenens værtinde er Miss OTB, som er en Drag Queen, der har været i gang i cirka 25 år. Hun er rigtig dygtig med en fantastisk energi og er en fornøjelse at arbejde med.

Vores reporter mødte Miss OTB før striptease og bankospil startede og hun fortæller her lidt om sig selv:

Jeg er Miss OTB (One Tall Bitch) og har lavet dragshow siden 1997 og er ved at være en af de gamle kællinger. I dag skal jeg optræde i Vejle i Spinderihallerne for det skønne publikum, der sidder herinde og venter. Jeg kører banko på fuld tid og det er helt fantastisk og jeg elsker det.

Drag Queen satte gang i løjerne
Miss OTB uddeler en stor præmie til en vinder