PR-foto.

Event: Dinosaurernes verden

12. juni 2019 Slået fra Af Michael Jacobsen

Oplev de skræmmende og fascinerende dinosaurer, som vandrede på jorden for millioner af år siden og glæd dig til sjove og underholdende shows, når vi stiller skarpt på langhalse, flyveøgler og kødædere fra fortiden ved eventen Dinosaurernes verden i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

Lørdag den 22. og søndag den 23. juni kan du tage med på tidsrejse mange millioner år tilbage i tiden og komme tæt på fortidens giganter ved eventen Dinosaurernes verden i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA.

Lær om de farlige kødædere. Vidste du for eksempel, at Tyrannosaurus rex havde et gab med 60 savtakkede tænder og det måske hårdeste bid, der nogensinde er set på jorden?
Eller at Argentinosaurus, som var på længde med tre bybusser tilsammen, faktisk ikke var ret stor, da den kom ud af ægget? Den voksede ca.25.000 gange sin egen størrelse, fra den kom ud af ægget, til den var fuldvoksen.
Og vidste du, at du i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA kan møde en art, som man kan kalde dinosaurenes nærmeste levende slægning i form af emuer?

Annonce


Glæd dig til at lære mere om det og meget mere ved eventen Dinosaurenes verden.
Der vil være underholdende Beat og Brøl-shows, hvor hele familien kan være med og høre spændende og lidt skøre sange om dinosaurer.
Der vil også være sjove aktiviteter, for eksempel kan du støbe din egen dinosaurtand eller male en dinosaur.
Du kan overvære fodringer af parkens helt egen levende dinosaur Lille-T, og så vil der være konkurrencer med fine præmier.

Vores gæster er meget interesserede i de store dyr fra fortiden, og vi får ofte mange spørgsmål om dem. Så vi håber, at mange vil tage godt imod denne nye event, og at de får en masse viden med hjem om dinosaurerne, siger tovholder på eventen, biolog Lasse Stærdal Simonsen.

Program for eventen Dinosaurenes verden 22. og 23. juni 2019

12.00-16.00 : Støb dinotænder og mal dinofigurer i teltet
12.00-16.00 : Konkurrence, Dinojagt
13.00 : Dinofodring
14.00 : Beat & Brøl dinoshow, udtrækning af vinder i konkurrencen efter showet
15.00 : Dinofodring
15.15 : Hør om langhalse, mødested ved indgang til Dinosaurparken
15.45 : Hør om rovdinosaurer, mødested ved indgang til Dinosaurparken
16.00 : Beat & Brøl dinoshow, udtrækning af vinder i konkurrencen efter showet

Alle aktiviteterne foregår i Dino-lejren ved P3

Programmet findes også på GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIAs hjemmeside her.