1. oktober 2020 Slået fra Af TV Lillebaelt

Eventbranchen tændte lys i en svær tid

Kolding: Eventbranchen tændte lys i en svær tid

Det er en svær tid at være i med pandemi, hvor restriktioner om forsamlingsforbud ikke gør det let for de erhvervsdrivende. Eventbranchen lever af at samle publikum til begivenheder og her er det svært at se lyset for enden af tunnelen.

Jakob Skolander er indehaver af Skolander Event fortæller:
Aftenens event er et opråb fra eventbranchen. Vi bløder og får ikke den hjælp vi skal og så tror vi ikke, at politikerne ved hvordan vores forretning kører, for så har de i hvert fald ikke gjort, som de gør nu. Vores branche er meget sæsonpræget, hvor vi tjener penge om sommeren og sparer op til vinteren. I år har der ikke rigtig været noget at spare op af. Det har været meget begrænset. Selvom vi må lave de her 500 sid ned-koncerter, så er der ikke nok til os alle sammen. Så det er grunden til at hele verden lyser rødt, mange steder rundt omkring.  

Annonce



Eventbranchen tændte lys i en svær tid. TV-reportager og nyheder

Det var ikke kun i Kolding, at der blev kastet lys efter politikerne. Rigtig meget i København på borgen derovre. Men Aarhus, Odense, Vejen, Vamdrup og alle steder, hvor der ligger virksomheder som vores og er med til at råbe op. Vi samarbejder med tre virksomheder her i dag.

Håber at budskabet kommer frem til Christiansborg

Sidste gang vi gjorde det var i juni, hvor der desværre ikke blev afholdt noget i Kolding. Der gav det for lidt, men nu er vi blevet noget stærkere omkring det her, så vi håber at få dem op af stolene.