TVlillebælt.dk

Få mere at vide om LÆR AT TACKLE-kurserne på et informations-møde

13. august 2019 Slået fra Af Michael Jacobsen

PR-foto

Mød instruktørerne bag Vejle Kommunes LÆR AT TACKLE-kursus for pårørende, 
samt kurset for unge med angst og depression.

Det sker i Foreningernes Hus i Vissingsgade 31 i Vejle den 27. august, når Recovery College og SPOR18 holder informationsmøde.

Kl. 17 kan du høre mere om kurset for unge, der har symptomer på angst og depression,  fx tristhed, træthed, uro, tankemylder eller nervøsitet.
Kl. 18.15 kan pårørende til mennesker med langvarig psykisk sygdom få stillet deres nysgerrighed om kurset.

Annonce


LÆR AT TACKLE udbydes af kommunerne og er baseret på et program, der er udviklet på Stanford Universitet. Kurserne giver inspiration til, hvordan man kan leve et godt liv på trods af udfordringer. De frivillige instruktører har gennemført en uddannelse.

Har du spørgsmål til mødet eller kurserne, kan du kontakte koordinator Marianne Neerholt, SPOR18, tlf. 76 81 83 50.

Læs mere om kurserne på www.vejle.dk/kurser