Fællessang live fra byrådssalen i Middelfart

Fællessang live fra byrådssalen i Middelfart. TV-reportager og nyheder
PR-foto

Fredag d. 30. april gentager en gruppe unge fra Middelfart Kommune successen og inviterer til et liveshow med musik og underholdning live fra byrådssalen. Du kan følge med på Middelfart Kommunes Facebook-side.

En gruppe unge fra Ungdomshuset Walker besluttede at gøre det lidt sjovere for børn og unge under corona og arrangerede fællessang live på Middelfart Kommunes Facebook-side d. 1. april.

Fællessangen var enormt populær, og derfor har de besluttet sig for at gentage succesen. Derfor inviterer de endnu engang til ’Fællessang fra boblen’.

Liveshowet ’Fællessang fra boblen’ i samarbejde med Middelfart Ungdomsskole, Ungdomshuset Walker, KulturØen, Middelfart Musikskole, Brobygning Middelfart, Middelfart Sparekasse og Middelfart Kommune.

Under liveshowet spiller og synger de unge og en række gæstesolister direkte fra byrådssalen på rådhuset i Middelfart.

Showet løber af stablen fredag d. 30. april 2021 kl. 19.30, og du kan se det hele på Middelfart Kommunes Facebook-side.

Syng med fra din corona-boble

Showet er primært for børn og unge i Middelfart Kommune, men alle er velkomne til at synge med.

Del på facebook
Del på Facebook