TVlillebælt.dk

Færdselsuheld med fastklemte på Højvangen i Kolding

23. august 2019 Slået fra Af Michael Jacobsen

Torsdag eftermiddag klokken 14:31 blev Trekantbrand St. Kolding og St. Tyrstrup kaldt til færdselsuheld med fastklemte på Højvangen i Kolding.

Foto: Henrik, 112-trekantbrand.dk

En kvinde kom kørende af Højvangen, da der pludselig stod to kvier midt på vejen.

Kvinden forsøgte at undvige kvierne, men bilen kom i skred og ramte en anden bil på det ene bagdæk. Herefter fortsatte bilen ud i rabatten og rullede rundt.

Da redningsmandskabet ankom til stedet kunne kvinden selv komme ud af bilen og blev kørt til tjek på Kolding sygehus.

Ingen andre personer kom noget til ved uheldet. Kvierne var løbet ind på en mark og var umiddelbart ikke kommet noget til.

Se flere billeder på hjemmesiden: 112-trekantbrand.dk

Foto: Henrik, 112-trekantbrand.dk