PR-foto.

Fernisering på 10 pigers tanker

12. juni 2019 Slået fra Af Michael Jacobsen

Fredag den 21. juni kl. 16.00 lægger Svendborg Bibliotek lokaler til fernisering og senere udstilling til, når 10 piger fra Tved Skole og Byhaveskolen udstiller.

Eleverne har gennem skoleåret mødtes to gange to timer hver måned under overskriften ”Opdage og styrke børnefællesskaber på tværs af livsmuligheder”

Ideen har været, at eleverne har arbejdet med udtryksformer på forskellige kreative måder.

– Vi ønsker, at styrke børnenes umiddelbare sprog, deres viden, følelser, tanker og fornemmelser, så de stille og roligt – i eget tempo- kan møde hinanden i et nyt og spirende børnefællesskab på tværs af livsmuligheder, lyder det fra de to initiativtagere Mette Kingo, koordinator på Tved Skole og Pernille Lorentzen, lærer og SFO-koordinator på Tved Skole.


Annonce

Christen Bergs Vej 18, 6000 Kolding

1.995.000 kr.dkk Villa 7 rum/201 m²

Læs mere om huset her >>>


Børnene har arbejdet med portrætter på mange forskellige måder.

– Vi har arbejdet med det talte og skrevne sprog i små portræthistorier. Vi har arbejdet med fotoportrætter og har tegnet naturalistiske og abstrakte portrætter af hinanden. Senest har vi arbejdet med de store kunstnere. Vi har oplevet og tolket deres berømte værker ud fra vores egne og fælles virkeligheder. Vi har malet fortolkningerne med både de detaljerede, forsigtige penselstrøg og de umiddelbare, følelsesfulde penselstrøg – alt efter hvem vi er og hvem vi arbejder sammen med, fortælle Mette Kingo.

– Vi håber, at udstillingen, viser at vi har nogle fantastiske piger, der har kastet sig ud i et nyt spirende fællesskab på tværs af alt. Vi er meget stolte af vores piger, der bare tager livtag med kunsten og hinanden. De er nysgerrige på hinanden, udfordrer hinanden og viser et spirende værdifuldt, tilføjer Pernille Lorentzen.

Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Svendborg Bibliotek. Den åbnes af Karl Magnus Bidstrup, næstformand for Børne- og Ungeudvalget i Svendborg Kommune.