TVlillebælt.dk

Forvandlet Circle K-butik på Buen 13 i Kolding inviterer til House Warming fra torsdag d. 15. august 2019

13. august 2019 Slået fra Af Michael Jacobsen

PR-foto

Det er en tradition at invitere til House Warming, når man har bygget nyt eller flytter i nye lokaler.

Hos Circle K i Kolding på Buen 13 bliver du mødt af en helt ny butik, som adskiller sig markant fra det, man traditionelt møder, når bilen eller maven skal fyldes op. Derfor inviterer Circle K alle kunder til House Warming fra torsdag d. 15. august til og med torsdag d. 22. august.

Fremtidens servicestation

Circle K har en ambition om at være danskernes foretrukne destination for god og velsmagende mad og brændstof. Kigger vi 10-20 år tilbage var billedet af tankstationer et helt andet, end det er i dag.

Annonce


Mange forbinder tankstationer med en tyk lugt af friture, svedne pølser og daggammel kaffe. Men Circle K går nye veje for at imødekomme et stadig større ønske fra deres kunder om mad lavet på gode råvarer og med masser af smag. Ginger shots, cafe latte og smoothies suppleres nu af et nyt madkoncept med bl.a. breakfast bagels, nachos og forskellige pizzaer lavet på håndæltede bunde.

”Vi har glædet os rigtig meget til, at vores nye butik blev færdig. Det er jo noget helt andet, end det kunderne er vant til at se. Alt i butikken er nyt, lyst og venligt og vi har lagt vægt på, at her skal være rart at holde en velfortjent pause. Derfor har vi gjort lidt ekstra ud af, at man i rolige og hyggelige omgivelser kan nyde sin mad og drikke, og vi har også fået nyt på menukortet. Mad på farten kan sagtens både smage godt og være lavet på friske råvarer,” fortæller Susanne Lessmann Luff, som er butikschef hos Circle K.

I hele House Warming perioden inviteres alle indenfor i den nye butik til smagsprøver og halv pris på udvalgt mad fra menukortet.