TVlillebælt.dk

Fra i dag giver det klip i kørekortet ved brug af håndholdt mobil

10. september 2019 Slået fra Af Michael Jacobsen

Fra i dag, 10. september 2019, kvitterer politiet ikke kun med en bøde på 1.500 kr. og 500 kr. til Offerfonden, men også med et klip i kørekortet, hvis du benytter håndholdt mobil, mens du kører bil.

Foto: Rådet for Sikker Trafik

Når du taler i håndholdt mobil, sms’er eller tjekker Facebook, mens du sidder bag rattet, så fjernes din opmærksomhed fra vejen, og det er rigtig, rigtig farligt. Uopmærksomhed er involveret i en tredjedel af alle dødsulykker i Danmark, og en af de helt store syndere, som vi ser dagligt, er, at folk er optaget af mobilen i stedet for trafikken.

Alligevel har mange bilister meget svært ved at lade mobilen ligge, så i december 2018 vedtog et politisk flertal, at det ud over bøden også skulle koste et klip i kørekortet. Stramningen af færdselslovens § 55a omfatter alt håndholdt teleudstyr og andre håndholdte kommunikationsapparater, dvs. også GPS, tablets, computere o.l.

Læs mere om de nye regler på www.sikkertrafik.dk/…/klip-…/klip-i-koerekortet-mobiltelefon