TVlillebælt.dk

Hits og skjulte perler på Opera i det fri 2019

6. august 2019 Slået fra Af Michael Jacobsen

PR-foto

Kom til Opera i det fri fredag 16. august 2019 kl. 18 på Ørbæklunde i Ørbæk.

Opera i det fri 2019 er sommerens store begivenhed i det danske sommerland både for den, der ønsker at stifte bekendtskab med opera for første gang og den rutinerede operagænger, der kender sine klassikere ind og ud. Publikum vil blive præsenteret for en skøn blanding af både hits og skjulte perler, der synges af nogle Danmarks bedste operasangere. De tager både lystige og alvorlige emner under behandling i et repertoire blandet af italiensk, tysk, østrigsk, fransk, amerikansk og dansk musik.

Der er smagsprøver fra Den Kongelige Operas kommende sæson, herunder genhør med Rossinis elskede klassiker Barberen i Sevilla, der var et hit ved premieren i Martin Lyngbos stumfilmsinspirerede opsætning. Bizets Carmen præsenteres i en ny storslået moderne og energisk udgave med cool dans, Richard Strauss’ moderne klassiker Ariadne på Naxos iscenesættes af en af vore tids mest interessante kvindelige instruktører, og vores billedskønne Mozart-opsætning af Così fan tutte kommer på turné efter premieren i København.

Ved Opera i det fri synger sopranen Ann Petersen, en af vores fornemste Wagner-sangere nogensinde, Elisabeths Dich teure Halle-arie fra Wagners Tannhäuser. Til efteråret kan I opleve Ann synge Isoldes parti i en iscenesat koncert-opførelse af Tristan og Isolde.

Se programmet her

Tannhäuser af Richard Wagner

Dich, teure Halle: Ann Petersen

Don Juan af W. A. Mozart

Madamina: Kyungil Ko
Là ci darem la mano!: Hanne Fischer og  Kyungil Ko

Carmen af Georges Bizet

Seguidilla: Hanne Fischer og Niels Jørgen Riis
La fleur que tu m’avais jetée: Niels Jørgen Riis

Rosenkavaleren af Richard Strauss

Da geht er hin: Ann Petersen

Faust af Charles Gounod

Mais ce Dieu que peut-il pour moi?: Niels Jørgen Riis og Kyungil Ko

La bohème af Giaccomo Puccini

Vecchia zimarra, senti: Kyungil Ko

Ariadne på Naxos af Richard Strauss

Es gibt ein Reich: Ann Petersen

Così fan tutte af W. A. Mozart

Soave sia il vento: Ann Petersen, Hanne Fischer, Kyungil Ko

Erotiske digte af Peter Heise

Skovensomhed: Niels Jørgen Riis

Letizia af P.E. Lange-Müller

Yderst i slæbet, det lette: Hanne Fischer

Pigen fra Vesten af Giacomo Puccini

Mister Johnson, siete rimasto: Ann Petersen og Niels Jørgen Riis

Barberen i Sevilla af Gioachino Rossini

La calunnia: Kyungil Ko

La Périchole: Jacques Offenbach

Åh, sikken middag, jeg netop fik: Hanne Fischer

South Pacific af Richard Rodgers

Some enchanted evening: Kyungil Ko

Moderne tider af Charles Chaplin

Smile: Hanne Fischer

Den glade enke af Franz Lehár

Lippen Schweigen: Ann Petersen og Niels Jørgen Riis

Medvirkende

Sopran Ann Petersen
Mezzosopran Hanne Fischer
Tenor Niels Jørgen Riis
Bas Kyungil Ko