ODENSE: Matas online-udvider i Odenseregionen

Matas online-udvider i Odenseregionen. TV-reportager og nyheder
PR-foto

Coronakrisen har for alvor sat turbo under kundernes forbrug af onlinehandel. Hos Matas har nogle dage under nedlukningen af landet været så ekstreme, at onlineomsætningen har været tidoblet og der har været solgt flere varer på nettet end i de 263 butikker.

Matas.dk er nu landets næststørste online handelsplatform, kun overgået af tyske Zalando. Godt 25 % af Matas’ samlede omsætning kommer fra nu online, for bare tre år siden var 2-3 %.

Det nye sort i kampen om kunderne er levering samme dag, og som noget helt nyt har Matas udvidet den service til også at gælde 230.000 borgere i og omkring Odense. Bestiller man inden kl. 10.30 på nettet får man Matas-varerne bragt lige til hoveddøren samme aften.

’Danskerne er begyndt at stille helt nye krav til hastighed, kvalitet og sikkerhed når det gælder onlinehandel. Før i tiden ville man som kunde acceptere, at der gik en god uge inden pakken var i hus, nu er der kommet et helt andet tryk på onlinebutikkerne. Det skal være ekstremt nemt og hurtigt, og så skal man kunne stole på, at den man køber varen af, har styr på hele værdikæden’, siger Brian Andersen, der er direktør for e-commerce hos Matas Gruppen.

Udover Odenseregionen har Matas også netop udvidet til samme-dag-levering i Aarhus og dækker nu Odense, Aarhus og København og store dele af Øst og Nordsjælland med den nye service – og dermed 47 % af den danske befolkning.

Leverandøren bag den nye speed-service er en hastigt voksende dansk start-up, der hedder Burd Delivery. Burd er en af de mest innovative spillere på det danske marked for pakkelevering, og har gennem de seneste år opbygget en solid forretning i Dammark – og Burd er nu den pakkeleverandør, som har den højeste rating på trustpilot på tværs af Europa.

’Vi har den filosofi, at pakker ikke bare en ydelse, men rent faktisk en service. Hver gang en kunde giver os fem stjerner får buddet en bonus. Ud over det har vi også udviklet en app, så kunderne hele tiden kan følge med på et kort hvor deres pakke er. Der er ingen længere, der har lyst til at sidde og vente på en pakke man ikke aner, hvornår dukker op.’ siger Jimi Coker, der er direktør og co-founder hos Burd.

Del på facebook
Del på Facebook