Nyt stort samlingssted åbner på Kolding Sygehus

Nyt stort samlingssted åbner på Kolding Sygehus. TV-reportager og nyheder
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Tekst: Søren Hygum Hansen, Sygehus Lillebælt

Kolding Sygehus kan snart åbne dørene til et stort auditorium med plads til 200 mennesker. Auditoriet skal være et samlingssted for sygehusets medarbejdere og være med til at højne den akademiske kvalitet.

Det er næsten parat til at blive taget i brug. Håndværkerne er ved at lægge sidste hånd på et stort, nybygget auditorium, der i den kommende tid åbner på Kolding Sygehus.

Annonce



Auditoriet får plads til op mod 200 tilhørere, og her vil sygehusets medarbejdere og gæster kunne deltage i alt fra undervisning, foredrag og større møder til professor-tiltrædelsesforelæsninger og ph.d.-forsvar.

Nyt stort samlingssted åbner på Kolding Sygehus. TV-reportager og nyheder
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

– Det er et super flot byggeri, der ligger centralt, og som bliver et samlingssted for hele Sygehus Lillebælt. Vi har store forventninger til auditoriet, som vi vil bruge på daglig basis, siger administrerende direktør på Sygehus Lillebælt, Christian Sauvr.

Giver nye muligheder

Byggeriet gik i gang, da man lukkede den gamle hovedindgang på sygehuset. Samtidig er sygehusets kantine, der tidligere fungerede som det bedst mulige samlingssted, flyttet fra 1. sal og ned på stueniveau. Oven på kantinen ligger så auditoriet i dét, der svarer til to etagers højde – med tilhørende foyer, foredragssal og toiletter.

Nyt stort samlingssted åbner på Kolding Sygehus. TV-reportager og nyheder
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt har nu status af universitetshospital, og i den forbindelse vil auditoriet få en vigtig rolle.

– Vi kan blandt andet bruge auditoriet til intern undervisning. Vi kan samle 200 medarbejdere på én gang, når restriktionerne tillader det, og så kan vi for eksempel sende direkte fra en operationsstue. Så det giver os nogle gode, nye muligheder, som vi ikke har haft på samme måde før, og det vil alt andet lige højne den akademiske kvalitet og dermed i sidste ende forbedre behandlingen af patienterne, siger professor og forskningsleder på Kolding Sygehus, Kim Christian Houlind.

Nyt stort samlingssted åbner på Kolding Sygehus. TV-reportager og nyheder
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Auditoriet er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects og er bygget op af en række enorme glaspartier, der inviterer lyset indenfor, og som samtidig sikrer en udsigt til Kolding Fjord.

– Det er ret unikt at have et så flot samlingssted, og vi forventer, det vil have en gavnlig og positiv effekt på hele sygehuset. Vi glæder os meget til at tage det i brug, siger Christian Sauvr.

Det præcise tidspunkt for, hvornår auditoriet åbner, er endnu ikke på plads, men det bliver inden sommerferien.

Del på facebook
Del på Facebook