Vejle: Tidligere vejlenser udgiver børnebøger

Den tidligere vejlenser Preben Steen Nielsen har muskelsvind, men ikke desto mindre opnået en masse forskellige ting. Han har bl.a. kørt fra Vejle til Skagen i sin kørestol, udloddet 10.000 kr til den der døbte sit barn Preben. Han har produceret en Robert-nomineret spillefilm, adskillige kortfilm og skrevet en børnebog. Og nu er han klar med to nye børnebøger, som han gerne vil fortælle os om her ved Spinderi hallerne i Vejle.

Uddrag fra reportagen “Tidligere vejlenser udgiver børnebøger”

Preben Steen Nielsen fortæller her om sig selv:

Jeg er jo en fyr på 40 år fra Vejle, som har lavet mange forskellige ting indenfor de sidste 10-15 år. Det startede med at jeg i 2005 gerne ville være kendt og så har lavet en helt masse underlige initiativer for at gå i den retning. Senest har jeg gjort mig som forfatter og det virker som om, at det er der jeg finder tryghed og det giver god mening for mig at skrive.

Tur fra Vejle til Skagen

Det var en underlig idé, der startede på Facebook, hvor jeg egentlig jokede lidt med alle de kendte i Skagen i uge 29. Så selvfølgelig kunne jeg også det og jeg kunne jo køre derop selv og det ville tage cirka 10 dage. Jeg skulle bare have nogle sponsorer og en hel masse andre ting og så gik det helt store maskineri i gang og det lykkedes efter lang planlægning og en hård tur.

TV Lillebælt-indlæg
Kolding FM