Vilde vandhuller i Givskud

Vilde vandhuller i Givskud. TV-reportager og nyheder
PR-foto

Træk i gummistøvlerne, og se, hvad der gemmer sig af spændende dyre- og planteliv mellem sivene i Givskud Zoo – Zootopias fredede mose. Det kan du ved eventen Vilde Vandhuller lørdag den 15. og søndag den 16. maj 2021.

Det kribler og krabler i danske moseområder, og vi sætter det spændende dyre- og planteliv under lup – bogstavelig talt – ved eventen Vilde vandhuller i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA lørdag den 15. og søndag den 16. maj 2021.

Børn og voksne kan komme med på guidet ekspedition i parkens fredede moseområde, hvor vi tømmer insektfælder, indsamler dyr og planter, og kigger på det hele under lup for at blive klogere på det fascinerende liv, der findes mellem sivene. Husk blot nogle gummistøvler, da der godt kan være vådt i moseområdet.

Du kan også selv gå på opdagelse i vandet. Begge dage under eventen kan interesserede nemlig låne waders, støvler og fiskenet, så man selv kan fange og identificere vanddyr.

– Vi har i de seneste år haft stor succes med denne event. Børnene synes, det er rigtig sjovt at se på små haletudser, salamandere, biller og meget andet, der findes i moseområdet. Især hvis de selv har fanget noget. Og familier får hyggelig tid sammen, når de er med på opdagelse i mosen, siger eventens tovholder, Cindy Sørensen og tilføjer:

– Samtidig er det for os en god måde at formidle om dansk natur. Vandhuller i Danmark er oversete, men de er vigtige for biodiversiteten, så vi skal passe på dem. Og det kan vi fortælle om ved eventen. Vi gør det bare på en sjov måde, hvor gæster selv kan være aktive, og alle aldre kan være med.

Program lørdag den 15. og søndag den 16. maj 2021

11:00-15.15: Konkurrence – bliv vandhulsekspert
11:00-15.30: Lån waders og fang vanddyr i mosen
11.00-15.30: Se på vanddyr under lup
12:00 og 14.00: Kom med på tur i mosen og tøm insektfælderne – med naturvejleder Finn Lillethorup
13:00 og 15.00: Vi zoomer ind på dagens fangst, kom og se med
13.15 og 15.15: Udtrækning af dagens vindere i konkurrencen

Alle aktiviteter foregår ved eventteltet bag ved Baobab på P2.

Programmet er med forbehold for ændringer

Del på facebook
Del på Facebook