Kolding: Harley Davidson-klub fejrede 25 år
I weekenden fejrede Harley Davidson Club Kolding 25-års jubilæum. Her mødte mange gæster fra bl.a. andre motorcykelklubber op for at lykønske. Lørdag var TV Lillebælt forbi til en snak om fødselsdagen og klubben. Denne formiddag tog de fleste på en fællestur på deres flotte køretøjer i retning mod Hejlsminde.
Uddrag fra reportagen “Harley Davidson-klub fejrede 25 år”
Ulrik “Chap” og Sandi “Chip” fra Harley Davidson Club Kolding fortæller:
Det er klubbens 25-års jubilæum, hvor vi har åbent hus med besøg fra fortrinsvis andre Harley Davidson-klubber og andre motorcykelmærker, som vi kører en fællestur med om lidt. Vi har mad og bands til en fest i aften, så vi kører på hele dagen.
Hvor mange gæster er der kommet ?
Vi er 75, der kører fællestur og 170 til spisning, så det er pænt besøgt.