Kolding: Patrick går Danmark rundt mod ensomhed
Flere end 380.000 voksne og over 20.000 børn i Danmark føler sig hvert år svært ensomme. Det kan der gøres noget ved og hvis man er frisk på en gåtur sammen med Patrick Cakirli, så kan man for en tid glemme alt om at være alene. March mod Ensomhed er et koncept, der i samarbejde med 38 kommuner, og med støtte fra Middelfart Sparekasse og Standoutmedia sætter fokus på problemet. Patrick er for tiden i gang med en længere tur fra Bornholm, der startede den 16. august og slutter den 10. oktober i Esbjerg på i alt 1.600 kilometer. I dag gik turen fra Akseltorv i Kolding og det var lidt af en særlig dag for Patrick.
Uddrag fra reportagen “Patrick går Danmark rundt mod ensomhed”
Patrick Cakirli fortæller:
Jeg er lige nu ude og udføre march mod ensomhed, der er en 1600 kilometers vandring gennem Danmark. Jeg må simpelthen ikke gå med mindre, at jeg har følgeskab og det gør jeg for at sætte fokus på ensomhed.

