Kolding: To udstillinger blev indviet i historisk bygning
På kulturnatten åbnede Museum Kolding portene ind til Staldgården for besøgene med hele to udstillinger. Den ene var sydfløjens Gestapo-celle Zelle II, fra krigens tid, som det tidligere har været mulig at besøge, men nu fremstår i en noget anderledes formidlingsudgave, end da man senest kunne se cellen i 2020. I Staldgårdens nordfløj var der mulighed for at dykke ned i omkring 100 designskole-studerendes afsluttende projekter i en udstilling, der hedder Transform.
Uddrag fra reportagen “To udstillinger blev indviet i historisk bygning”
Rune Lundberg er direktør hos Museum Kolding og han fortæller:
Det vi gør i dag er, at vi for første gang åbner Staldgården op for publikum med to udstillinger. Den ene er en udstilling, der bærer en fortælling om stedet, som er et særligt mørkt kapitel i verdenshistorien. Her kan vi fortælle lokalhistorie med et blik ud i verden ved at åbne døren Zelle II, som er den eneste bevarede Gestapo-celle, der er tilbage i Danmark.

