Kolding: Vinfestival atter tilbage i Christiansfeld
Torsdag aften blev der smagt på vine fra forskellige producenter. Det foregik i byen, der er kendt for både honningkager og titlen med Unesco. Det er Christiansfeld Vinfestival, der endelig var tilbage efter to års pause, grundet Corona. Det var noget, som faldt i god jord hos borgere fra nær og fjern, der rigtig hyggede sig i det blandede danske sommervejr.
I reportagen “Vinfestival atter tilbage i Christiansfeld” kan du gøre Hans Erik Bylling, der er formand for Christiansfeld Vinfestival fortælle:
Vi er jo superglade for at vi kan genstarte Christiansfeld Vinfestival. Vi kalder det måske for Danmarks hyggeligste vinfestival. Vi har siden 2019 ikke været i stand til at afholde festivalen og glædet os dobbelt så meget til at komme i gang igen her i 2022. Vi har siden 2019 arbejdet på at komme tilbage og så har vi jævnligt haft møder omkring, hvordan vi kunne få festivalen i gang igen.