Kolding: Populær TV-vært besøgte boghandler
TV Vært Peter Ingemann var kun fire-fem år, da han begyndte at komme på de brune værtshuse. Først med sin far og siden som teenager og voksen. Han elsker stadig at komme på de brune værtshuse. Og han elsker at hade dem. Det er der blevet en bog ud af, som hedder ”Den Gyldne Hest”, der er en erotisk brun bodega-fortælling med historier fra en svunden tid. Lørdag kiggede han forbi Bog & Idé i Kolding Storcenter til en omgang signering og ikke mindst snak om bogen.
Uddrag fra reportagen “Populær TV-vært besøgte boghandler”
Peter Ingemann fortæller her om bogen:
Jeg har lavet en bog, der hedder “Den Gyldne Hest”, fordi det var min far, der åbnede en bodega i Silkeborg. Min farfar var hesteslagter og da han døde, omdøbte min far den til “Den Gyldne Hest”. Jeg har skrevet to selvbiografier for os tv-værter er så narcissistiske, at vi selvfølgelig skal lave selvbiografier og jeg har lavet to i en alder af 48 år. Nu er det her så den tredje bog, hvor jeg tænker, at nu skal jeg nogle røverhistorier ud af de to første biografier.
Average Rating